logo

Christianshavn

Kvarterets historie

Christianshavn blev grundlagt af Christian den 4. i 1619. Den københavnske bydel har en noget turbulent historie, og har i mange årtier været præget af fattigdom og slum. Først i løbet af 1980’erne og 1990’erne bliver området byfornyet og moderniseret og bydelen vinder nu indpas som et af Københavns absolut mest eftertragtede kvarterer.

En kulturarv

Den dag i dag bærer området dog stadig præg af sin fortid som arbejderkvarter, og bydelen emmer af historie, kultur og traditioner. De gamle skæve huse, traditionsrige værtshuse, fristaden Christiania og det unikke kanalmiljø eksisterer side om side med moderne luksuslejligheder, eksklusive restauranter og modetøjsbutikker. Kontrasterne, som ses både i bybilledet og i bydelens beboerne, er en af de ting, som gør Christianshavn helt unik.

Sejlerne

Christianshavn er kendt for sit unikke kanalmiljø. Hver sommer stimler tusindvis af mennesker sammen på kajen for at nyde udsigten og den gode atmosfære. En af de vigtigste faktorer for livet langs kanalerne er aktiviteten på vandet. Der ligger fast omkring 400 både i havnen og hvert år besøges Christianshavns kanaler af op imod 30.000 sejlere fra hele verden.